Orbital introducerede TMC3 vindmøllecontrolleren i 2013 og for nylig rundede produktionen enhed nummer 1000.
Det faktum at der nu er over 1000 TMC3 installationer på verdensplan er en milepæl som underbygger, at controlleren tilføjer stor værdi til små og mellemstore vindmølleinstallationer.
Vindmøllecontrolleren er kompatibel med vindmøller fra over 30 forskellige vindmøllefabrikanter. Den er både anvendelig til nye installationer og levetidsforlængelse af ældre vindmøller i størrelsen 10 kW og op til 750 kW. En løsning til levetidsforlængelse ved at udskifte vindmøllecontrolleren er kostoptimeret, så det er ofte det mest fordelagtige valg til ældre vindmøller. Vindmøllerne får forlænget deres levetid og med en ny controller, bliver produktionen og indtjening optimeret.
Tilbage i 2013 da Orbital lancerede TMC3 controlleren, var ambitionen at tilbyde en stabil vindmøllecontroller, der også kunne leve op til fremtidens krav. Kombineret med OrbiSCADA, tilføjer TMC3’en stor værdi til små og mellemstore vindmøller. Efterspørgslen har vist, at controlleren netop kan skabe værdi ved at forbedre performance og stabilitet.
Funktionerne i TMC3’en giver en lang række interfaces og dataprotokoller som CAN bus og Modbus TCP/IP. Det er muligt at tilslutte en række forskellige enheder som fx en vibrationssensor, inverter, dump load og andre tredjeparts komponenter.
At linke TMC3’en med OrbiSCADA giver vindmøllefabrikanter, servicevirksomheder og vindmølleejere live informationer fra vindmøllerne. Det sikrer den højest mulige oppetid og effektivitet. Orbital udvikler konstant nye funktioner, så brugerne oplever at der kommer flere og flere muligheder for at overvåge, analysere og fjernstyre deres vindmøller.
Typisk bliver TMC3 vindmøllecontrolleren konfigureret med tilbehørsprodukter, der også bliver produceret af Orbital. Det kan bl.a. være vindfane, anemometer, voltage reference board, OrbiSCADA modem og antenne, SIM-kort, vibrationssensor, krøjesensor, PT100 temperatursensor og RPM-omdrejningssensorer.
