Levetidsforlængelse af vindmøller i Italien

South Energy – levetidsforlængelse af ældre vindmøller i Italien
South Energy er aktive på det italienske marked, hvor de udfører service og reparationer på ældre vindmøller. Levetidsforlængelse af ældre vindmøller er et vigtigt forretningsområde og South Energy har en portefølje med over 60 ældre vindmøller, hvor det oprindelige styresystem er udskiftet til et nyt og tidssvarende. Vindmøllerne er i størrelsen 60-200 kW, og de er fra en række forskellige fabrikanter, bl.a. Nordtank, Micon, Vestas, Wincon og Bonus.
Færdigudviklede og kundetilpassede styresystemer til South Energy
South Energy valgte Orbital som samarbejdspartner, da Orbital har et bredt udvalg af standardkomponenter og som samtidig kan tilbyde specialløsninger. Det giver South Energy langt flere forretningsmuligheder, når de har en leverandør bag sig, der kan håndtere begge scenarier. De færdigudviklede plug-and-play-løsninger til levetidsforlængelse er designet, så de er kostoptimerede og dermed har en kortere tilbagebetalingstid. South Energy nyder også godt af, at Orbital gerne udarbejder specialløsninger til mange forskellige typer af vindmøllegeneratorer.
Overvågning af vindmøller
South Energy har deres eget SCADA-system til at overvåge vindmøllerne i deres portefølje. SCADA løsningen var allerede udviklet og sat i drift, da OrbiSCADA kom på markedet. Orbitals vindmøllestyring fungerer perfekt sammen med OrbiSCADA, men den er også kompatibel med andre SCADA-systemer, fx det South Energy anvender.
Levetidsforlængelse af ældre vindmøller
Der er en række fordele for South Energy ved at have Orbital som leverandør. Faktisk har samarbejdet udviklet sig, så det i dag er så tæt, at Orbital er totalleverandør på alle levetidsforlængelsesprojekter, South Energy gennemfører.
Orbital er et kendt brand i vindmølleindustrien
På markedet for levetidsforlængelse af vindmøller i husstands- og mellemstørrelse, er Orbital anerkendt for at have en yderst konkurrencedygtig løsning. Ligeledes har Orbital en stærk udviklingsafdelingen til kundespecifikke løsninger og et supportteam, der hurtigt og effektivt hjælper South Energy, når der er behov for det. Det er et setup, som South Energy sætter stor pris på.