Udvikling og produktion af ledningsnet til markrobotter

Udvikling og produktion af ledningsnet til markrobotter
AgroIntelli er en innovativ maskinbygger, der har udviklet en selvkørende markrobot. Robotten giver landbruget en lang række fordele ved at optimere udbyttet af afgrøder gennem avancerede automations-, sensor- og overvågningsteknologier. Om samarbejdet med Orbital udtaler Thomas Vestergård, der er produktionsdirektør hos AgroIntelli:
”Fleksibilitet og kompetencer er hovedårsagerne til, at vi har valgt at samarbejde med Orbital. I en udviklingsfase, er det ekstra vigtigt med en fleksibel leverandør, der hurtigt kan omstille sig. Det oplever vi netop med Orbital, som formår at håndtere ændringer og skalere produktionen efter vores behov. Den tekniske rådgivning og sparring har også stor betydning, så vi løbende får tilrettet og optimeret ledningsnettet, når vi udvikler nye funktioner til markrobotten.”
AgroIntelli har behov for ledningsnet til montering på markrobotten og Orbital har faciliteret processen omkring udvikling af ledningsnettet. Orbital har været strategisk rådgiver om valg af ledninger, komponenter, stiktyper og indpakninger. Efter denne fase har Orbital gjort brug af et stærkt leverandørnetværk til at finde de optimale leverandører og forhandlet indkøbsaftaler.
Produktionen i Orbital klipper og samlet ledningsnettene i serieproduktioner. Teknikere fra Orbital har derudover også foretaget on-site montering af ledningsnet på prototyper af markrobotten hos AgroIntelli og efterfølgende rådgivet om optimale monteringsprocedurer på markrobotten.
En selvkørende markrobot er en avanceret maskine og Orbital har sørget for at udarbejde fuld dokumentation af ledningsnettet og levere input til AgroIntellis egen dokumentation. Det giver fuld gennemsigtighed og gør det let at servicere og fejlfinde på ledningsnettet, når markrobotterne er i drift rundt i hele verden.
