Orbital opruster softwareteamet for at imødekomme øget efterspørgsel efter SCADA-løsninger


Velkommen til Shano Søndergaard Andersen, der er ansat som softwareudvikler i Orbital. Shano er bachelor i datalogi fra Aalborg Universitet, så han er helt opdateret med den nyeste viden indenfor programmering, software- og computerarkitektur, databasesystemer, algoritmer, maskinintelligens og systemudvikling.

Orbital opruster softwareteamet

Hos Orbital bliver Shano en del af softwareteamet, der arbejder med at designe og udvikle SCADA-løsninger. Arbejdsområderne som fullstackudvikler bliver bl.a. at udvikle næste version af OrbiSCADA sammen med resten af softwareteamet. Derudover vil der være en række opgaver indenfor analyse af data, brugeradfærd og sikkerhed for Orbitals IT og SCADA-løsninger.

Orbital har oplevet betydelig vækst i antallet af vindmøller og brugere, der er koblet på OrbiSCADA. Det har skabt basis for at udvide softwareteamet, så der fremadrettet er ressourcer til både at videreudvikle OrbiSCADA til vindsektoren og udvikle løsninger til andre brancher. For tiden er Orbital bl.a. i gang med kundeprojekter, hvor der bliver udviklet overvågningsløsninger til klimastyring i svinestalde og energistyring i sommerhuse.