Maskinmestre arbejder med vigtige udviklingsopgaver hvor de udvikler SCADA systemer, styrings- og overvågningssystemer.
Orbital har ansat maskinmestre til blandt andet at udvikle SCADA-systemer og andre styrings- og overvågningsteknologier. Internet of Things hvor komponenter ”taler” sammen og reagerer uden menneskelig medvirker er et område, som maskinmestrene beskæftiger sig med.
Hos Orbital kan maskinmestre arbejde med et bredt spektrum af udviklingsopgaver foruden projektledelse, salg, support og kundekontakt. Maskinmesterbladet har skrevet en artikel om dette, hvor maskinmester Michael Mogensen udtaler:
”Vi kan få lov at arbejde med grafisk interface, programmering, PLC, controllere, printudlægning, embedded software, tavledesign, serverløsninger, inverter-teknologier foruden vores eget SCADA-system. Så der er tale om en meget bred vifte af tekniske opgaver, man kan blive kastet ud i. Vi skal altid være klar til at imødekomme nye ønsker fra kunderne, og det kræver, at vi er up-to-date teknologisk, så der er hele tiden faglig udvikling i jobbet”.
Maskinmestrene kommer med vigtige kompetencer inden for mekanik og elektronik. Der findes ikke mange rutineopgaver hos Orbital, men derimod udvikling og deltagelse på alle niveauer af beslutningsprocesser i forskellige projekter. Orbital består af en flad organisation og hver enkelt medarbejder er selv med til at definere sine opgaver.